Om licens

Jeg har downloadet den gratis testversion - skal jeg starte forfra når testperioden udløber og jeg evt. køber ArkiPix?

SV: Nej, du mister ikke det du har lavet indtil testperiodens udløb - når du indtaster licens nummeret fortsætter du bare som før.

Om søgning

Hvis jeg søger 250 fotos uden tekst - så får jeg at vide, at programmet har været gennem eksempelvis 4547 fotos og har fundet 250 uden søgeord. Når jeg så siger "vis billede" læses de ind, men de sidste 75-125 fotos kommer ikke med. Normalt kan den kun læse mellem 110-160 fotos ind - resten er felter der ikke kan ses.

SV: Jeg kan ikke få fejlen frem på nogle af mine 4 testmaskiner og jeg kan uden problemer bladre/scrolle gennem 10.198 billeder med/uden søgeord - selvom det selvfølgelig tager nogen tid at danne billederne. Mit forslag er derfor at du ved søgning kun beder om vise 20 billeder af gangen og derefter anvender de grønne piletaster til at bladre gennem billederne. Dit problem ligger måske i dit grafikkort.

(mine 4 testmaskiner spænder fra en 200 mHz MMX, W98, 128 MB ram, 6 MB grafikram til en 2,8 mHz P4, XP, 2 GB ram, 128 MB grafikram)

Det har senere vist sig at der kun var 598 MB ledig plads på maskinen der kørte med Windows 2000. Så efter sletning af et par GB kunne alle billeder vises uden problemer - men for at få hurtigere resultater på skærmen anbefaler vi at man f.eks. anvender standard indstillingen med kun at få vist 20 billeder af gangen på skærmen og derefter bladre.
Jeg har oprettet en masse grupper med faste søgeord. Dem vil jeg gerne sikre mod sletning og evt. benytte på min bærbare PC. Kan de overføres ?

SV: Filerne arkipix.ini og arkipixord.txt der er i mappen hvor ArkiPix er installeret (ofte C:\programmer\arkipix) er txt-filer. Hvis du kopierer arkipix.ini eller arkipixord.txt til en anden PC vil begge dine typer af søgeord/ordbøger være aktive med det samme - på denne måde kan du også lave flere sæt ordbøger ved at omdøbe filerne.

Jeg har fået et vindue frem der ligger over programmet, som hedder "Billedinformation". Hvad skal jeg bruge det til og kan det fjernes ?

SV: Vinduet "Billedinformation" er en udvidet udgave af søgeords- vinduet i ArkiPix. Brug CTrl+T til at skifte mellem dem. De bliver begge opdateret samtidigt. Du kan skrive søgeord i begge. Det flydende vindue kan vise EXIF-information, har en speciel dropdownboks der husker den sidst anvendte søgeordskombination og har "Tilføj søgeord" vinduet. "Tilføj søgeord" betyder at du er i stand til at tilføjet et eller flere søgeord til mange forskellige billeder der i forvejen har forskellige søgeord på én gang.
Søg efter filnavn - virker det også udenfor Billedarkivet?

SV: Ja - det tager måske nogen tid, men du kan faktisk også bruge funktionen til at søge efter bare noget af et filnavn du kan huske. Alle typer filer kan søges, men ArkiPix kan kun vise dig billedfilerne.

Det tog ca. 1 minut at finde en bestemt billedfil i 62 GB billedfiler (ca. 240.000) på en 2.8 gHz PC.
Nogle gange er "SØG"-knappen grå og kan ikke aktiveres??

SV: Hvis du har nogle billeder fremme og vælger at kigge på fillisten og der dobbeltklikker på et filnavn - får du automatisk vist det pågældende billede - i denne situation bliver "SØG-knappen" grå. Knappen bliver aktiv igen når du trykker på fanen "Vis Billeder" igen.

Om arkivering

Jeg har lige arkiveret 100 billeder, men det ser ud som om der kun er kommet 20 ind. Hvad er der sket ?

SV: ArkiPix er fra start sat til kun at vise 20 billeder efter en arkivering. Dette tal kan du ændre under indstillinger. (Det kan være svært at overskue rigtig mange billeder) De grønne pile øverst kan anvendes til at bladre gennem billederne.
Er det muligt at få en liste over de Raw formater Arkipix kan arkivere?

ArkiPix anvender Dave Coffins raw konverterings rutiner.
Der bruger dcrawlib.dll version 1.285 der skulle kunne konvertere alle disse formater.
Vi har dog ikke været i stand til at teste alle.

Hvis du har problemer så send os en fil.

# Adobe Digital Negative (DNG)
# AVT Dolphin F-201C
# AVT Oscar F-510C
# AVT Oscar F-810C
# Canon PowerShot 600
# Canon PowerShot A5
# Canon PowerShot A5 Zoom
# Canon PowerShot A50
# Canon PowerShot Pro70
# Canon PowerShot Pro90 IS
# Canon PowerShot G1
# Canon PowerShot G2
# Canon PowerShot G3
# Canon PowerShot G5
# Canon PowerShot G6
# Canon PowerShot S30
# Canon PowerShot S40
# Canon PowerShot S45
# Canon PowerShot S50
# Canon PowerShot S60
# Canon PowerShot S70
# Canon PowerShot Pro1
# Canon EOS D30
# Canon EOS D60
# Canon EOS 5D
# Canon EOS 10D
# Canon EOS 20D
# Canon EOS 300D
# Canon EOS 350D
# Canon EOS Digital Rebel
# Canon EOS Digital Rebel XT
# Canon EOS Kiss Digital
# Canon EOS D2000C
# Canon EOS-1D
# Canon EOS-1DS
# Canon EOS-1D Mark II
# Canon EOS-1Ds Mark II
# Casio QV-2000UX
# Casio QV-3000EX
# Casio QV-3500EX
# Casio QV-4000
# Casio QV-5700
# Casio QV-R51
# Casio EX-S100
# Casio EX-Z50
# Casio EX-Z55
# Casio Exlim Pro 505
# Casio Exlim Pro 600
# Casio Exlim Pro 700
# Contax N Digital
# Creative PC-CAM 600
# Epson R-D1
# Foculus 531C
# Fuji FinePix E550
# Fuji FinePix F700
# Fuji FinePix F710
# Fuji FinePix F800
# Fuji FinePix F810
# Fuji FinePix S2Pro
# Fuji FinePix S3Pro
# Fuji FinePix S20Pro
# Fuji FinePix S5000
# Fuji FinePix S5100/S5500
# Fuji FinePix S5200
# Fuji FinePix S7000
# Fuji FinePix S9000/S9500
# Imacon Ixpress 16-megapixel
# Imacon Ixpress 22-megapixel
# ISG 2020x1520
# Kodak DC20 (see Oliver Hartman's page)
# Kodak DC25 (see Jun-ichiro Itoh's page)
# Kodak DC40
# Kodak DC50
# Kodak DC120 (also try kdc2tiff)
# Kodak DCS315C
# Kodak DCS330C
# Kodak DCS420
# Kodak DCS460
# Kodak DCS460A
# Kodak DCS520C
# Kodak DCS560C
# Kodak DCS620C
# Kodak DCS620X
# Kodak DCS660C
# Kodak DCS660M
# Kodak DCS720X
# Kodak DCS760C
# Kodak DCS760M
# Kodak EOSDCS1
# Kodak EOSDCS3B
# Kodak NC2000F
# Kodak ProBack
# Kodak PB645C
# Kodak PB645H
# Kodak PB645M
# Kodak DCS Pro 14n
# Kodak DCS Pro 14nx
# Kodak DCS Pro SLR/c
# Kodak DCS Pro SLR/n
# Kodak P850
# Konica KD-400Z
# Konica KD-510Z
# Leaf Aptus 17
# Leaf Valeo 11
# Leaf Valeo 22
# Leaf Volare
# Leica Digilux 2
# Logitech Fotoman Pixtura
# Minolta RD175
# Minolta DiMAGE 5
# Minolta DiMAGE 7
# Minolta DiMAGE 7i
# Minolta DiMAGE 7Hi
# Minolta DiMAGE A1
# Minolta DiMAGE A2
# Minolta DiMAGE A200

Jeg har prøvet at arkivere nogle billeder i testversionen - er der mulighed for at få "Keywordsfeltet" fra Photoshops IPTC med over som søgeord?? - for så kan man som pressefotograf spare nogen tid ved arkiveringen.

SV: Under "Opsætning>Indstillinger>Værktøjskasse>Generel" kan du vælge at få indholdet af "Keywordsfeltet" med over i ArkiPix´s søgefelt under arkiveringen - i forvejen overflyttes "Caption feltet´s" indhold
 
Er det virkelig rigtigt at I mener at man skal skrive stikord i alle billeder - det vil da tage en masse tid!!

SV: Ja det er rigtigt, men vi har gjort alt muligt for at det skal være nemt og hurtigt. Du kan lave foruddefinerede stikordslister/ordbøger, der kan bygges videre på efterhånden som du arkiverer dine billeder. Det er meget nemt at markere mange billeder med nogenlunde ens indhold og derefter lagre stikordene i alle de valgte på én gang. Derefter kan du evt. tilføje i nogle af dem der har et lidt andet indhold end resten.


Hvis du er fotograf: tænk på hvor god service du kan yde når en af dine kunder spørger på et bestemt billede fra en billedserie du har taget for ham for 2 år siden og du så kan sende ham hele billedserien i den lille udgave fra ArkiPix til udvælgelse/godkendelse med det samme per e-mail mens I stadig snakker!! - Du sparer en masse tid og lader kunden selv finde billedet. - Hvis du på et tidspunkt holder op og sælger din forretning er det jo temmelig vigtigt (og et salgsaktiv - ikke mindst) at den nye ejer nemt kan finde rundt i dit billedarkiv. OBS: Du kan også gøre det nemt for din kunde at kigge i dit billedarkiv med CDmappe funktionen hvor du kan lave en søgbar CD/DVD med hele dit billedarkiv eller en del af det og sende den til kunden - så kan han selv søge og vælge - på en DVD kan du sende ham 150.000 arkivbilleder - du kan spare en masse tid på at lade kunden vælge selv.

Hvis du styrer billederne i en virksomhed: ved du sikkert også hvor irriterende det er at nogle af dine kollegaer har billeder liggende både på CD´r, disketter og på deres lokale harddiske. Der er meget tid at spare på at få samlet alle billeder i virksomheden på en ensartet måde. Tidsforbruget hentes hurtigt ind, fordi beskrivelserne/stikordene gør at du med det samme kan sige til en kollega der spørger efter en billedfil på hvilken CD den ligger.
Desuden er det jo også temmelig vigtigt at din efterfølger og andre kan finde rundt i firmaets billeder. Derfor er det vigtigt at beskrive billederne godt.

Om netværk


Vi har købt flere licenser og har tænkt os både at arkivere på CD´r og på vores fælles netværksdrev - hvordan holder vi nemmest ArkiPix arkivet opdateret så vi nemt kan finde filerne igen på netværksdrevet.?

SV: Hvis I ikke er begyndt at arkivere store billedfiler på netværksdrevet endnu - er det nemmeste at oprette én billedmappe der derefter inddeles i et antal mapper med fortløbende nummer.

Derefter bestemmer man sig for hvor mange billedfiler der skal være i hver mappe *) eller deler ind efter f.eks. emner/ordrenummer el.lign. Så er det bare at arkivere ligesom om det var fra CD´r.
Når en mappe fra fællesdrevet skal arkiveres, vælg da et fornavn til filerne det kan f.eks. være M001 (mappe 1 på fællesdrevet). Næste gang man lagre store billedfiler på netværksdrevet skal man så begynde på en ny mappe M002 f.eks. Efter en søgning får man så automatisk at vide i hvilken mappe den store billedfiler befinder sig - fuldstændig som ved CD-arkivering.
Hvis I allerede nu har mange billedfiler på fællesdrevet er det bedste først at samle dem i nye mapper med fortløbende nummer og derefter arkivere hver mappe ligesom ovenfor beskrevet.

OBS: her kan I anvende funktionen "import fra RAM-Kort" der også kan importere og omdøbe fra alle andre medier som f.eks. netværksdrev. Vælg Filer>Import fra RAM-kort og find netværksdrevet og den mappe I har de store billedfiler i. Opret herefter en ny mappe til det nye billedlager på netværksdrevet - opret en mappe deri f.eks. M001 (mappe 1 på fællesdrevet) og vælg "Omdøb billeder". Dialogboksen "Omdøb billeder" kommer frem - sæt "Prefix" til M001- og marker f.eks. 100 billedfiler til omdøbning *). Tryk "Start" herefter kopieres de store billedfiler med det nye fornavn til mappen M001. Fortsæt derefter på samme måde med M002 og 100 andre billedfiler indtil alle billedfiler fra de/den gamle billedmappe(r) er omdøbt og kopieret til andre mapper.

Herefter kan hver enkelt mappe med store billedfiler arkiveres med ArkiPix og man kan tilføje søgeord i billederne og søge hurtigt. Når de søgte billeder kommer frem på skærmen står der under hver enkelt billedfil i hvilken mappe den originale billedfil befinder sig. Når man er helt færdig med arkiveringen ved man også at nu kan alle billedfiler læses og derefter kan man slette den gamle billedmappe på netværksdrevet.

*) hvis der kun lagres 650/700MB eller 4,7GB i hver mappe er det nemt at lave en backup på CD/DVD´r. Dette kan vælges i omdøbningsmenuen.
Vi har købt 2 licenser og skal anvende dem til et arkiv der skal laves på et stort netværks drev. Skal vi begge to lave index for at kunne søge? - og skal vi begge lave søgeordslister eller kan vi anvende de samme lister?

SV: Nej I skal ikke lave mere end et index forudsat at begge maskiner får samme "sti" til netværksdrevet. Men I kan begge to lave nyt index når I har arkiveret nogle billeder. Index filen ligger altid i selve Billedarkivmap-pen sammen med billedmapperne.

Søgeordslisterne/ordbogen ligger i filerne ArkiPix.ini og ArkiPixord.txt
sammen med programmet på hver maskine. Filerne ligger oftes i C:\programmer\arkipix. Disse filer kan I kopiere fra den ene maskine til den anden så har I fælles søgeordslister/ordbøger. Efterhånden som den ene af Jer udbygger sin søgeordsliste/ordbog kan I igen kopiere den over til den andens PC i samme mappe.
Vi har to licenser og har tænkt os at arkivet skal være på maskine1s harddisk og det går også fint, men maskine2 kan ikke finde arkivet eller rettere den fortæller at der ikke er lavet et index - hvorfor?

SV: Det skyldes at du ikke får samme drevbogstav på maskine2 hvis arkivet er placeret på dit C-drev på maskine 1.

Placer enten arkivmappen på en ekstra harddisk eller en partition (en opdelt harddisk) som du f.eks. navngiver drev-"X". Dette drev "X" kan du oprette som et netværksdrev på maskine2 og derefter i ArkiPix>Opsætning>Indstillinger finde arkivet og evt. underarkiver - derefter er I fælles om indexfilen og kan begge anvende alle funktioner i ArkiPix.

Om opsætning

Jeg er kommet til at vælge 100 pixels i billedstørrelse til arkivering. Det er for småt til mig kan jeg se. Kan det rettes ?

SV: Desværre, billederne ligger på harddisken i det valgte format og på din CD i original format. Kun en genarkivering kan ændre på størrelsen. Såfremt du ønsker at genarkivere bør du nok slette de små filer, idet arkivering ikke overskriver filer med samme navn, men blot føjer et nummer til filnavnet. ArkiPix er fra start sat til 500 pixels.

Jeg er kommet til at ændre på min hovedmappe (Billedarkivet) til arkivering og selv om jeg har ændret den tilbage er alle mine undermapper væk. Er alt tabt ?

SV: Nej intet er tabt. Du bliver blot nødt til at fortælle ArkiPix hvor dine undermapper befinder sig. Det gør du her: Opsætning>Indstillinger>knappen "Find eksisterende underarkiver" Husk at gemme, når du er færdig.

 Om arbejdsrutiner  

Jeg er pressefotograf og overvejer at anskaffe ArkiPix. Har du et godt forslag til et kommende workflow – jeg arbejder Canon RAW/TIF og lidt Jpeg en gang i mellem. Jeg arkiverer i forvejen på CD´r men det er ved at blive lidt uoverskueligt.

SV: Mit forslag er:

1. Indlæsning fra kortet med Ctrl+Alt+W

2. find mappen på cf-kortet i venstre side af dialogen

3. find eller lav den mappe på din harddisk du vil flytte dine billeder over i og husk at navngive den med det nummer på den DVD eller eksterne harddisk du efterfølgende vil arkivere dine originaler på. Samtidig ser du forneden hvor meget dine billeder på kortet vil fylde i den mappe du flytter til.

4. vælg derefter ”omdøb billeder” – Her angiver du først navnet/nummeret (PREFIX) på den mappe du vil flytte billederne til f.eks. CD112 så er du sikker på hvor din originale billedfil hører til.

5. Du kan i feltet NAVN enten beholde det gamle navn på filen – angive et nyt eller lave en bindestreg for at adskille dette felt fra det næste

6. SUFFIX kan anvendes til at angive f.eks. dato (husk hvis du vil kunne sortere i datoorden at bruge år/måned/dato)

7. Feltet NUMMER anvendes til fortløbende nummerering af billedfilerne.

8. Mens du angiver hvordan filerne skal omdøbes kan du hele tiden følge med i de nuværende navne og de ændrede navne – så det er nemt at foretage korrektioner før start på import og omdøbning.

9. Dine billedfilnavne kunne f.eks. komme til at se sådan ud: 112-bor-20031106-001.tif eller 112-2003-11-06-bor-001.tif. Hvis du helst vil kunne sortere kunne filnavnet se sådan ud 20031106-112-bor-001.tif. (”bor” kunne være Børsen) Sorteringen fra CF-kortet er altid i filnummer orden.

Herefter arbejder du bare videre i Photoshop helt som normalt.

Men der er dog en ting du skal være opmærksom på med hensyn til tekstning af billederne hvis du arbejder med RAW filer.

Dine billedtekster som du laver i de JPEG filer du sender til redaktioner skal jo også helst være i dine RAW filer (som jeg går udfra du gemmer på DVD eller en extern harddisk).
Den nemmeste og mig bekendt eneste måde du kan gøre det er med den nye Photoshop CS. Andre programmer eller den gamle 7.01 kunne nemlig ikke skrive i RAW filen. Du laver simpelthen din billedtekst mens du har dine RAW filer i billedbrowseren derefter lagre Photoshop CS i en ”Sidecar XMP” fil. Ved konvertering til TIFF kommer din ”caption” automatisk med og når du brænder backup af din mappe med de rå billedfiler i følger ”xmp” filen med. Men når du skal arkivere dine RAW filer vil du være nødt til at skrive/kopiere din Caption til ArkiPix´s "Billedinformation". Det er ikke muligt at skrive direkte i en RAW fil – desværre.

Hvorimod hvis du arkiverer JPEG eller TIFF filer på CD så får du automatisk din Caption med over i ArkiPix og kan søge direkte på den. Mit forslag er at du laver en action i Photoshop der sampler de billeder ned du har leveret til redaktionen til f.eks. 500 pixels JPEG filer og lægger dem med på din backup CD (de fylder jo alligevel ikke noget). Når du så arkiverer i ArkiPix får du Caption med over sammen med de små JPEG filer og RAW filerne – så er det nemt lige at kopiere Caption over i de arkiverede RAW filer der nu er JPEG filer